Også fire dejlige dage i Paris og cykling i Normandiet gik planmæssigt, bortset fra at jeg rejste med tog de første 200km til Caen. (havde set nok nordfranske marker)
Med målet nået havde jeg pludselig fået nok af lange ensomme etaper, modvind og skiftende overnatningsteder. Var mæt.
Valgte en slags minicruise hjem via Caens havneby Ouistreham - Portmouth, ca 300km cykling / tog i England og 19 timers sejlads mellem Harwich-Esbjerg.
Dejlig afslutning på fin tur uden uheld.
Konklusion:
Set i bakspejlet var valget med at følge samme rute som "Tour de Taxa" nok forkert. Det er lange øde strækninger -langt fra alfavej-, planlagt til et stort felt med følgebiler der bare skal fremad med så få forhindringer som muligt.
For en enlig cyklist er der langt mellem alting, proviantering, overnatningsmuligheder, mødet med andre osv. men det gjorde jo blot udfordringen større og man fik set områder man normalt ikke var kommet til.
Torsdag d 7.7.11: AFGANG: Med tid til små afstikkere og tung turcykel med bagage, beregnes ca 100km pr dag. Følger Tour de Taxa ruten
Torsdag 21.7 14 dage og 1400 km senere: ANKOMST til Paris, har booket hotel i fire dage.
Fredag: Vil deltage i bifaldet når "Tour de Taxa" ankommer til Champs Elysees.
Lørdag: Turist m vandrestav.
Søndag: Overvære Tour de France afslutning.
Mandag d 25.7.11: RETUR via området for D-dag (6. juni 1944) i Normandiet og Nordsøruten hjem ca en måned senere..
etape 1: Århus- Kolding 102 km 1078 hm
Første pause var efter 10 km i Holme (på ruten)med morgenkaffe hos Birgitte og Rasmus. Passere igen om en måned til aftensmad inden de sidste 10 km til Risskov :-)
PS: Sådan endte det ikke! Det blev istedet sen frokost på motorvejscafe da jeg blev afhentet i Esbjerg, helt uden lyst til at cykle den sidste strækning :-))
Rimelig modvind, se foto, men ellers fint vejr. Skal lige vænne mig til at cykle med 22 kg bagage og den noget tungere turcykel, men dejligt blot at cykle derudad.
Planen er ca 100 km om dagen, så det passede fint med vandrehjemmet i Kolding, som jeg fandt på GPS. Helt fantastisk hjælpemiddel på en sådan tur
etape 2: Kolding - Padborg 82 km / 611 højdemeter
Formentlig eneste gang jeg starter med et foto af mit natlogi, men regnen siler ned udenfor. Undskyld ejer, men fristende at tage cyklen ind til oppakning, de lover tørvejr til middag.
Stort værelse med bad, vandrehjem idag er virkelig flotte ofte med internetadgang der gør det nemt at holde sig opdateret og finde ruter / overnatningssteder /seværdigheder.
Dette var i den dyre ende 500kr. Uden bad 350,- og senge i fællesrum for 150-200 kr.
Startede kl 12, Tørvejr resten af dagen og let modvind. Selvfølgelig honningkage i Cristiansfeld og fodboldsnak med stolt sønderjyde på Sønderjyskes stadion i Haderslev, som lå op af landevejen.
Ok vandrehjem i Padborg som har reception i grillbaren og værelser med bad til 350 kr.
etape 3: Padborg - Slesvig 64km / 133 højdemeter
Startede fint ud i "Tour de taxa" sporet men mistede det kort efter.Prøvede et alternativ, men regn og torden fik mig tilbage til den kendte rute langs hovedvejen med cykelsti som endte i hærvejen, eller oksevejen som de kalder ruten i Tyskland
Sidst jeg var her var på hærvejsvandringen i 09
Dårligt vejr gjorde at jeg udsatte besøget på Danevirke til næste dag, se foto.
etape 4: Slesvig - Gluckstadt 112 km / 568 højdemeter
Første dag med dejligt vejr og rolig vind.
Spiste frokost ved havnen i Rensburg da snak med forbipasserende gjorde opmærksom på en dejlig cykelrute langs KIelerkanalen. Eller Eiderkanalen som den hed ved grundlæggelsen omkring 1780, så får man et indtryk af Danmarks gamle grænse.
Ca 14 km på oprindelig træksti inden mødet med en færge der sejlede gratis i pendulfart. Kielerkanalen betaler.
Fandt vandrehjemmet i Gluckstadt som lå smukt nede ved Elbenhavnen, mødte to tyske pensionister der cyklede langs floden, næste stop Brunsbuttel
dag 5: Gluckstadt - Zeven 82 km 484 hm
Igen dejligt vejr. Fulgte taxa ruten det meste af vejen, bortset fra første del til Stade. Tog istedet en sti langs Elben.
Næsten flad rute og oftest en cykelsti, der gælder for cyklister i begge retninger. se foto af strækningen Stade-Zeven. Desværre er cykelstierne ofte i ynkelig forfatning med revner og huller, så man fristes til vejen når det skal gå stærkt. Men så bliver der dyttet "brug cykelkstien" af de regelrette tyskere.
Iøvigt også et problem i byerne hvor man skal cykle på fortovet med bump ved alle de kun lidt sænkede kantsten.
Overnatter på Zentralhotellet i Zeven, 55 euro for godt værelse med bad, internet og solidt morgenmad.
dag 6: Zeven - Garrel-Petersfeld 126 km 252 hm
Fint vejr, udnyttede medvind på sidste del af turen til hidtil længste etape. (Detskulle senere vise sig at blive eneste gang med den form for luksuscykling)
Krydsede Weser i Bremen, der er ingen broer over floden, kun færger. Landskabet er fladt og uden de store seværdigheder. Bor på kæmpevandrehjem, som også er Tour de Taxa logi.
dag 7: Garrel-Petersfeld - Reche 92 km 333 hm
Gråvejr med skiftende vindretninger ved start, følger stadig taxa ruten som er lagt ind på min GPS. Fordelen er at man kommer gennem landskaber man ellers ikke var kommet igennem og der spares tid ved ikke at skulle lege sporhund.
Til gengæld skal man huske at stoppe op engang imellem og kontroller at pilen følger ruten.
Bor på "gasthaus Greve" midt i byen, 42 euro.
Tidsplanen holder lige nøjagtig, har kørt 660 km på syv dage. Ville dog godt have været lidt foran inden mødet med Ardennerne men til gengæld er formkurven stigende og jeg er begyndt at nyde de lange ensformige dage, næsten som en "camino-vandring" på cykel.
dag 8, torsdag d 14.7-: Reche - Rekel 100 km 715 hm
En rigtig efterårsdag og strid modvind, glad for ellers efterhånden kedelige skovstrækninger som nu gav lidt læ. Landskabet er ved at være noget ensformig, savner vand / hav.
En kanal og en pram blev pludselig store højdepunkter.
PS: Det var Mittellandkanalen, Tysklands længste, der fører helt ind i det tidligere DDR.
Blev overrasket af en kraftig regnbyge med 10 km tilbage da en venlig tysker pludselig stoppede op i sin varevogn, om jeg ville have et lift, -ja tak, var ved at være godt brugt!
Ville egentligt have boet på vandrehjemmet men trængte til lidt luksus efter en hård dag og valgte hotel. Prisforskellen er ca 20 euro 25 / 45, begge steder incl morgenmad og så er alt klart på hotellet incl en god bred seng kontra smal køje.
dag 9: Rekel - Bryggen 110 km 387 hm
Fint vejr igen, dejligt at køre i cykeltøj uden div overtræk. Krydsede Rhinen over flot bro og blev overhalet, ikke kun af biler. (se foto) Bor på et vandrehjem nær Holland
Hører at "tour de Taxa er kommet godt igang. De cykler næsten dobbelt så langt som jeg og næsten dobbelt så hurtigt...men de indhenter mig ikke og på næste fredag vil jeg tage imod dem i Paris med stor respekt.
dag 10: Bryggen - Liege 100 km 270hm Kom hurtigt ind i Holland og en helt flad tur med små afstkkere til kanaler og sluser. Fortsatte gennem Maastrickt og ind i Belgien uden at opdage at grænsen blev passeret. | |
PS: Normalt kigger man ned på floden / søen, her er det omvendt, cykler langs en græsbeklædt jordvold.
På fotoet en vandresti på diget og cykelstien som jeg fulgte under vandoverfladen. Slusen kørte jeg en omvej for at fotografere. |
dag 11: Liege - Hotton 66 km 587 hm
Første møde med Ardennerne, de er ikke så stejle, ihvertfald ikke idag, bare meget lange jævne stigninger. Op og ned gik det hele tiden, på fotoet fornemmer man at en top er nået, snart går det nedad igen.
Heller ikke regnbyger er den store hindring, men en strid modvind kan sgu gøre det surt. Stoppede tidligt og håber vinden læggér sig lidt imorgen, please.
Iøvrigt turens hidtil dyreste hotel, 60 euro, og så var det et af de ringeste. Ville egentlig gerne have cyklet længere men der var langt, op og ned, til det næste overnatningsmulighed. Det vidste den kun fransktalende ejer godt.
dag 12: Hotton - Bouillon 73 km 867 hm
Stadig strid modvind i Ardennerne, men alligevel overskud til at nyde den smukke natur med bakker, skove, idyliske landsbyer og husdyr på markerne, efterhånden en sjældenhed i Danmark.
Indlogerer mig på "Tour de taxa" vandrehjemmet, kønt beliggende på toppen af Bouillon med en fantastisk udsigt over byen, floden Semois og en af de mest imponerende borge i Europa.. (foto)
Der var fællesspisning (frivilligt) kl 19, sad med en gruppe hollanske motionister, der havde afsat 14 dage til at bestige "bjerge". Den næste dag i biler til Vogeserne og cykle de næste tre dage, derefter alperne.
dag 13: Bouillon - Vieux 102 km 913hm Efter en meget lang stigning, passeres øverst oppe grænsen til Frankrig. Det var også her man mødte nogle af turens stejleste stigninger. Fik et problem ved en vejspærring som henviste til omkørsel. Havde ingen kort over området og vidste ikke hvor jeg ville ende.
| |
Læste senere på "Tour de taxas" hjemeside at det havde kostet dem en omvej på 40 km, da de jo ikke kunne komme igennem med bilkorteger. Heldigvis har vinden lagt sig lidt, mange små regnbyger og en stor sluttede dagens etape i lille by hvor det lokale hotel var ophørt, men alligevel fandt et værelse til en meget våd cyklist. foto: det havde længe trukket sig sammen på en øde landevej i en øde egn. |
dag 14: Vieux - Soissons - Villers Cotterest 93 km Modvind og overskyet, det meste af dagen i overtrækstøj. En del bakker og tydeligt man kørte gennem en skyttegravsfront fra første verdenskrig med mange krigskirkegårde og mindesmærker. Frankrig værner meget om deres krige / helte. Mange steder kørte små minitraktorer og klippede græs og man mødte aldrig forsømte områder. | |
![]() |
Ved at følge "taxa"ruten kommer man rigtigt ud på landet. Tror ikke det er den korteste vej til Paris, og heller ikke den mest spændende angående seværdigheder. Til gengæld områder man ellers aldrig havde drømt om at besøge. God oplevelse. Fotoet er fra en af utallige bar/cafe besøg til en ekspressso opkvikker og Tour de France opdatering PS. På øverste foto ses et flag der viser at det blæser kraftigt. Selfølgelig den retning man skal imod. |
21 juni 2011 / dag 15: Villers Cotterest - PARIS 86 km 476 hm
En spec følelse at vide at det er sidste dag, og dejligt. Vejret er fint og jeg venter hele tiden på synet af Paris i horisontem, men pludselig kører jeg gennem nogle forstæder og har problemer med ruten.
Endelig på en lille overset sti langs en kanal som jeg følger de næste mange kilometer, se foto.
Herlig måde at komme til centrum på, indtil GPSen viser jeg skal dreje fra mod det hotel jeg bookede ind på for en måned siden.
Tidsplanen holdt, ankommer som planlagt 15 dage og 1390 km senere
I min caminobog skrev jeg i forb. med overgang til efterløn at jeg enten ville gå camino eller cykle til Paris. Det blev caminoen, så meget passende at folkepensionen starter med den anden udfordring Århus - Paris på cykel.